Styrkede rammer for børn og unge på Orø

Udgivet: 13. februar 2025
orø færgen på havet

Holbæk Kommune har afsat 2,1 millioner kroner til at forbedre tilbuddene for børn og unge på Orø. Formålet er at sikre gode rammer for trivsel, læring og udvikling på øen.

Investeringen skal både understøtte fællesskabet og sikre fremtidige aktiviteter for de yngste borgere. Tiltagene vil komme både børnene og lokalsamfundet til gavn.

Blandt de kommende forbedringer er:

• Et nyt køkken i børnehuset, der gør det muligt at tilbyde en frokostordning.

• Et multirum til undervisning og fælles aktiviteter.

• Opdaterede faciliteter til fagundervisning, herunder et skolekøkken til madkundskab.

• Nye lokaler til børne- og ungdomsklubben.

Vi ser frem til at følge udviklingen og de muligheder, de nye faciliteter vil give øens børn og unge.

Mvh. Jarl Sabroe og Sif Thomsen