Med en baggrund som Socialpædagog har jeg arbejdet i Holbæk Kommune i 6 år, hvor jeg har arbejdet med kommunens unge mennesker, som har det svært i livet. Jeg har arbejdet både inden for socialområdet og beskæftigelsesområdet. Det har givet mig et indgående kendskab til kerneområdernes styrker og svagheder.
Det sidste år har jeg arbejdet med at etablere og udvikle en ny erhvervsskole i Roskilde.
Jeg har derudover været aktiv i foreningslivet i over 20 år – i Jernløse Gymnastikforening, DGI og Fællesskabet Jernløse – og ved, hvor stor betydning fællesskaber har for vores lokalsamfund.
I mit frivillige arbejde i Jernløse GF har jeg oplevet, hvordan sport, fællesskab og gode oplevelser bidrager positivt til vores trivsel.
Jeg har haft mange fantastiske oplevelser som frivillig og ønsker at skabe bedre rammer for foreningerne, så kommende generationer også kan nyde godt af dem.
Fokus:
- Styrke foreningslivet og lokalområderne Fokus på at skabe stærke fællesskaber og understøtte lokalsamfundene.
- Styrke børne- og skoleområdet Investering i kvalitet og trivsel for alle børn.
- Solidarisk hjælp Fokus på de borgere, der har det sværest i vores kommune.
- Attraktiv erhvervspolitik Gode rammer for virksomheder, der understøtter vækst og velfærd.
Med fokus på gensidig respekt og balance vil jeg arbejde for en kommune, hvor meningsfulde fællesskaber, trivsel og sundhed er i centrum.