Jeg bor i almen bolig sammen med min kone Ulla og søn Benjamin. Jeg er sikkerhedsassistent (plejer) på Sct. Hans i Roskilde.
Min politiske baggrund kommer fra tillidserhverv i FOA, og bestyrelsesposter i Alment Boligselskab og har siddet i repræsentantskabet i Danmarks Almene Boliger.
Mit hjerte banker for flere boliger, som har en fornuftig størrelse: store 2-rums og små 3-rums, da min erfaring er, at dette bliver fremtidens boligform.
Der skal mere fokus på at hjælpe unge mennesker, der ikke har en bolig. Vores sofa-hjemløse, der sover hos venner og bekendte og flytter rundt, det ligger mit hjerte nær, at de skal have en bolig, for at fuldføre deres uddannelse og få mulighed for at passe fremtidigt job.
Jeg er bevidst om, at vi skal tænke ud af boksen for at finde andre og nye former for boligtyper. Derfor har jeg været rundt i Europa i store byer og set på, hvordan de løser udfordringen.
Vi skal blive bedre til at lytte og hjælpe de psykisk sårbare, syge og svage, samt støtte op om deres familier.
Derfor har jeg været ude og holde foredrag om forskellen på psykisk syge og psykisk sårbare.
Livskriser kan forårsage, at vi falder i livet - det kan være skilsmisser, dødsfald, arbejdsmæssige eller personlige kriser.
Det er emner der giver mig energi til at kæmpe i demokratiet tegn.