Kundby

Kristian Timmermann

Jeg er 48 år og bor i Kundby med min kone, Pernille. Vi har tilsammen fem børn, hvoraf de to ældste er flyttet hjemmefra.
Jeg er teknisk salgskonsulent i Weishaupt og arbejder med varmesystemer, bl.a. varmepumper.

Jeg har været medlem af Socialdemokratiet siden 1998 og er næstformand for partiforeningen i Svinninge.

Siden 2021 har jeg siddet i udvalget for Plan, Bolig og Lokal Udvikling og været formand i en periode på 9 måneder.

Mine mærkesager er:

  • Livet i lokalsamfundene: Jeg vil styrke foreningslivet og støtte de lokale ildsjæle, der skaber fællesskab og livskvalitet.
  • Fysisk udvikling: Vi skal sikre små boliger og blandede boligområder i Holbæk by og støtte udvikling i alle lokalområder, også dér hvor markedet ikke gør det af sig selv.
  • Grøn omstilling: Det er vigtigt, at vi når vores vedtagne klimamål, men vi skal sikre, at det sker med størst muligt hensyn til de nærmeste naboer.


Jeg kæmper for en kommune, hvor både mennesker og miljø trives – i byen og på landet.