Jeg genopstiller fordi jeg vil gøre en forskel for mennesker – ikke bare i ord, men i handling. Jeg kender virkeligheden. Som uddannet SOSU-assistent og Socialrådgiver har jeg arbejdet med mennesker i mange år. Både børn, unge og ældre. Jeg ved, hvordan velfærd mærkes i hverdagen, og hvor vigtigt det er, at den prioriteres politisk.
Jeg tror på et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok – og hvor både børn, ældre og mennesker i udsatte positioner mødes med værdighed og støtte. Det kræver investering i velfærd og gode vilkår for de mennesker, der hver dag tager ansvar for andre- vores dygtige medarbejdere.
Jeg brænder for vores lokalsamfund, som vi skal udvikle sammen- fællesskab starter lokalt – i vores byer, på vores skoler og dagsinstitutioner og plejehjem- i mødet mellem mennesker. Det kræver nærvær, tillid og politisk vilje.