|
Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det
online
|
|
|
|
Holbæk Partiforening
|
|
|
|
|
KV25
Christina har brug for dig...
Kære medlem.
Efteråret banker på dørene, og det betyder, at vi med hastige skridt nærmer os Kommunal- & Regionsrådsvalget.
Det betyder også, at Christina har brug din hjælp!
Vi har især brug for hjælp meget snart - for vi skal have omdelt en masse magasiner rundt i hele kommunen.
Der vil også være mange andre ting du kan hjælpe med, og det kan du læse meget mere om nedenfor.
Jeg håber vi ses i valgkampen.
Bedste hilsner
Sascha Wermuth Simonsen Kampagneleder for Christina & formand for Holbæk Partiforening
|
|
|
|
|
I forbindelse med det nye budget, der netop er landet, har Christina fået lavet et magasin, som skal omdeles i postkasser rundt omkring i kommunen.
Her har Christina brug for "alle mand på dæk", så vi kan nå så bredt ud som muligt.
Magasiner skal omdeles fra d. 4. oktober, og to uger frem. Og magasinerne er klar til afhentning d. 4. oktober.
Opgaven er rimelig simpelt, og du skal hverken ringe eller banke på hos folk - det drejer sig udelukkende om at smide magasinerne i postkasserne.
Hvis du har mulighed for at hjælpe, vil du få en separat mail med nærmere information omkring afhentning af magasinerne, samt oplysninger om, hvilken rute du er blevet tildelt.
Du tilmelder dig ved at sende en mail på holbaek@s-holbaek.dk - husk at noter "magasin" i emnefeltet. Vi har også brug for at vide, om du har en bil til rådighed, eller udelukkende kan tage en gå-rute i dit nabolag (og hvor dit nabolag i så fald er).
|
|
|
|
|
Plakatophængning d. 25. oktober
|
|
Lørdag d. 25. oktober går det for alvor løs - det er nemlig her, at valgplakaterne skal op og hænge i lygtepælene.
Og hvis vi skal sikre os de gode pladser, så har vi brug for al den hjælp vi kan få!
Vi håber derfor, at du har lyst til at hjælpe med plakatophængningen. Der er både brug for folk, som kan klatre op i lygtepælene - men vi har også brug for folk, som kan stille biler og stiger til rådighed.
Så selv hvis du ikke er komfortabel med at klatre på stiger, så hører vi rigtig gerne fra dig, hvis du har mod på at køre rundt med en anden, som kan klare selve klatringen.
Send os meget gerne en mail på holbaek@s-holbaek.dk og oplys følgende:
- Om du kan stille bil til rådighed
- Om du kan stille stige til rådighed
- Om du kan klatre i lygtepælene (eller om du helst er fri for dette, men i stedet kan hjælpe med ovenstående)
- Husk at noter "plakater" i emnefeltet
Vi håber at se dig!
|
|
|
|
|
Bliv valgstyrer/tilforordet
|
|
Vil du hjælpe med at sikre, at valget bliver afviklet på bedst mulige måde? Så har du mulighed for at melde dig som valgstyrer eller valgtilforordnet til Kommunal- & Regionsvalget d. 18. november.
Måske har du prøvet det før. Eller måske er du helt ny. Uanset hvad, så er der plads til alle, og der vil blive sørget for, at alle bliver klædt på til opgaven.
For dig der ikke har prøvet det før, får du her et overblik over nogle af de opgaver, som du vil støde på i løbet af valgdagen - opgaver, som man roterer imellem, så man ikke har den samme opgave hele dagen:
- Modtage valgkort
- Udlevere stemmesedler
- Sørge for, at vælgerne lægger stemmesedlen i den korrekte stemmeurne
- Sikre, at stemmesedlen ikke tages med ud af valglokalet
- Kontrollere, at stemmeboksen er klar til den næste vælger
- Kontrollere, at der ikke er skrevet noget på plakater eller andetsteds i stemmeboksene
Det plejer altid at være en virkelig hyggelig dag i demokratiets tegn.
Hvis du gerne vil hjælpe til, så er der tre forskellige vagter, du kan byde ind på:
- Heldagsvagt - fra 7.30 til den sidste stemme er talt op
- Halvdagsvagt, dag - fra 7.30-16.30
- Halvdagsvagt, aften - fra 16.00 til den sidste stemme er talt op
Som tak for hjælpen, vil du få udbetalt et honorar - beløbet afhænger af, om det er en hel eller halv dag. Og da du bliver udpeget af partiet, vil det være et beløb, som du skal betale partiskat af, men mere information om dette følger.
Hvis du gerne vil hjælpe på valgdagen, så skal du sende en mail til holbaek@s-holbaek.dk - husk at noter "valgdag" i emnefeltet, og hvilken type vagt (eller vagter) der passer for dig. Så vil du efterfølgende modtage besked om, hvilket valgsted du er blevet tildelt. Hvis du er en af dem, som allerede har været i dialog med os omkring valgsted, så er du allerede noteret, og du behøver derfor ikke sende en mail igen.
|
|
|
|
|
Valgkampen er som sagt allerede i fuld gang - og vi kan altid bruge en ekstra hånd eller to.
Det kan være alt fra små praktiske opgaver, at være med når vi går på gaden eller måske hjælpe med at sørge for kaffe og kage, eller anden forplejning, til de hårdtarbejdende kandidater og frivillige.
Hvis du gerne vil være med, så kan du gøre en af følgende to ting: 1) Hop ind på Christina's frivilligside på Facebook, hvor vi løbende vil opdatere, når der er brug for hjælp: https://www.facebook.com/groups/355571172368220/ 2) send os en mail på holbaek@s-holbaek.dk - med emnefeltet "frivillig"
|
|
|
|
|
|
|
|
|