Foråret nærmer sig og med det også et kommende folketingsvalg. Rygterne siger marts. Måske bliver det senere. Kun Mette ved det med sikkerhed.
Én ting er dog sikkert: Vi skal være klar.
Den 22. marts mødes vi i Holbæk til valgkampens kickoff – og det holder vi fast i. Uanset om valget er udskrevet eller ej, samles vi til nogle gode, motiverende timer sammen og gør os klar til det, der kan blive en intens og afgørende slutspurt mod valgdagen.
Jeg er klar til at kæmpe alt, hvad jeg kan, for at sikre vores område en stemme på Christiansborg – og jeg får brug for dig.
Her er nogle af de måder, du kan bidrage på i valgkampen:
Bliv en del af holdet
Giv en time (eller flere) og skab synlighed om mit kadidatur
Kampen om stemmerne er benhård. Jo flere der kender til mit kandidatur, desto stærkere står vi. Nedenfor kan du se et uddrag af de aktiviteter og handlinger du kan gøre, for at hjælpe mig i valgkampen:
- Hjælp med at pakke valgmateriale (første mødedag er d. 8.3.26 kl. 14.00-16.00 i Partilokalet på Ahlgade)
- Løs praktiske opgaver (kaffebrygning, kagebagning, hjælp til valgkampsmerch mv.)
- Tag en stak flyers med ud til din opgang eller dit nærområde
- Del budskabet om mit kandidatur i dit netværk og lokalområde
- Deltag i Dør-til-dør sammen med mig og mine frivillige
- Hæng valgplakater op/tag valgplakater ned
- Vær synlig i lokalområdet sammen med mig
- Vær aktiv på Facebook og 'like' samt kommentér mine opslag
Hvert et minut tæller.
Støt økonomisk
Valgkamp koster penge – og hver en krone gør en forskel.
Fx er 20 kr. = 23 ekstra flyers.
MobilePay: 70315
Det kan være netop dit bidrag og dine uddelte flyers, der tipper balancen til vores fordel.
Hvis du har en god idé til en sjov aktivitet eller lignende, så skriv meget gerne til min kampagneleder Jacqueline på skrivtiljacq@gmail.com.
Jeg glæder mig til at lave valgkamp sammen med dig.
Vi ses den 8. og 22. Marts.
De bedste valgkampshilsner
Trine Birk Andersen